
BIOGRAFTUR & UDSTILLING
I samarbejde med Ringe Bio indbyder vi til den årlige Kunstfilm samt udstilling af årets indkøbte værker.
I år vises filmen “Apolonia” – et prisvindende, eksistentielt portræt af billedkunstneren Apolonia Sokol fortalt over hele 13 år af den danske dokumentarist Lea Glob. En af sidste års store sensationer, og en film af en sjælden dybde og styrke. Lea Glob har fulgt den dansk-franske kunstner Apolonia Sokol gennem 13 år! Resultatet er en helt usædvanligt nær og personlig film, som både er et portræt af en enestående kunstners tilværelse og af to kvinders spirende venskab og fortrolighed over en (meget) lang og formativ periode i deres liv.
De indkøbte værker vil blive udloddet blandt foreningens medlemmer til den årlige Generalforsamling, som finder sted mandag d. 23. oktober 2022 kl. 19.30 i Store Sal på Ringe Bibliotek.
